Sang (bestemt til afsyngelse ved H. M. Kongens overfart over vormen octbr. 1835.)

Velkommen hid! -- Ak, at det Ord
er et Farvel fra Norge!
Men, Drot, en Kjærlighed som vor
naaer og til Mælarns Borge.
I Bøn, o Konge, for dit Held,
den stiger over Sjø og Fjeld.
Om Folket klager: Drot, Farvel,
-- Du skilles ei fra Norge.

Derover vaager jo din Sjel
saa trofast som en Stjerne.
Og Straalen fra dit Øie vel
vi øine fra det Fjerne.
Men har Du følt, at bedst det er,
at være den, man elsker, nær,
da kom igjen du Konge kjær!
Vi see dig jo saa gjerne.

Til da dig vogte Himmelen!
Naar Egen atter skyder,
en Borgerkrands til dig igjen
dit Folk med Længsel bryder.
Da lytte vi paa Vormens Strand,
og speide i det dybe Vand,
som nu, o elskte Carl Johan,
bort med dit Billed flyder.