Selskabs-Sang

 At Slyngler hæves til Ærens Top,
 at Smiger mæskes og Sandhed tigger,
 at Rige sluge de Arme op,
 og Dyden nøgen paa Gaden ligger
 at Baand og Stjerne
 og tomme Hjerne
 forenes ofte, ja mer' end gjerne
 det seer man tidt.
  
 O I! som sukkede tidt med mig,
 naar Dyd og Sandhed blev underkuet,
 naar den blev æret, fornem og rig,
 som Lov og Bøddel har ofte truet;
 forglemmer Taarer,
 som aldrig saarer
 en Slægt, som Himlen har skabt til Daarer
 og værer glad.