Sjørøversang

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

(AF VICTOR HUGO)

Fra Banken bort den kristne Fisker
      føre vi i hundredviis,
og til Seraljets Paradiis
      fra Kystens Klostre Odalisker.
Fra Mogadors forbrændte Strand
      og til Catania Galejen skumme,
og alt i alt ombord i Rummet
      vi ved Aaren vare hundred Mand.

Iland et Kloster iagttages.
      Ankret kastes under Land;
og nær derved paa hviden Strand
      en Klosterjomfru strax opdages.
Hun slumred under en Platan
      nær Brændingen, hvis Brusen hun ei hørte.
Og alt i alt Galejen førte
      jo ved Aaren hundred raske Mand.

Skjøn-Jomfru, tys! Med os du drage!
      Vinden blæser gunstig. Kom!
Du bytter blot dit Kloster om:
      et Harem vil dig meer behage.
Vi gjør dig til Mahomedan;
      alt Foraarsfriskt Hans Høihed lifligt smager.
Galejen, som fra Kysten jager,
      har ved Aaren hundred raske Mand.

Hun til Capellet vilde rømme.
      "Ha, Sataniske! I tør . . ?"
"Just" -- skreg Captainen -- hvad vi gjør!"
      Forgjæves hendes Taarer strømme.
Ombord flux hende bærer man;
      Den Armes Raab og Klager Ingen hører.
Afsted! Captainsgalejen fører
      jo ved Aaren hundred raske Mand.

Meer skjøn hun var i sine Qvaler:
      hvert et Blik en Talisman.
Hans Høihed kjøber hende; han
      med tusind Tomans det betaler.
Hun skreg nok: "dø jeg vil og kan!"
      men fra en Nonne blev hun Sultaninde.
Captainsgalejen havde inde
      jo ved Aaren hundred raske Mand.



Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt