Spaniolen vansmægtende

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk
(Ørken. Spaniolen vansmægtende i Solhede. Kongens Cenius hvifter i en Kondorskikkelse
Skyerne fra Himlen).


Spaniolen


Har du ei en Sky tilbage,
      Gud, at drage for din Sol?
-- Daare! Daare! skal han tage
      Loven bort, Han Selv befoel?
      Hav og Bjerge
      maae den sværge,
      ja Han Selv paa Magtens Stol.

Uden Hjem, dog uden Klage,
      døer jeg; thi mon Spanien
har ei tusind Mænd, som drage
      uden Skræk min Vej igjen?
      Seir for Alle,
      om de falde,
      frelser Een det kun ad den!

Bygger Ynglingen i Hjerne
      Hjem for Frihedens Idee,
Mand, da skal den Borg du værne
      som en Drage Feepalæ!
      Gamle Hvide,
      du skal stride,
      gjøre Graven til Tropæ!

Trylleborgens Herskerinde
      er jo, Aand, din Aandebrud.
Kjæmp, at hun sit Hjem kan finde
      trygt paa Jorden som hos Gud!
      Englefulde
      Himle rulle
      der for hendes Fødder ud.

Se, de Himle skal du dele,
      om du hende Jorden bød!
Himlens Datter vil jo dvæle
      som din Viv i Hyttens Skjød.
      Kamp hun vejer
      op med Sejer,
      og med Salighed din Død.

Hun med Tro betaler Ahnen,
      med Triumfens Jubl din Qval.
Hun din Gravhøj til Altanen
      gjør for eders Bryllupshal.
      Under denne
      dig og hende
frelste Aander hylde skal.

Dog til arme Dødelige
      beiler selv saa rig en Brud?
Sjel, du blues for at stige
      fra din ringe Hytte ud,
      for til Frihed
      blive viet
      i dens Himmerig af Gud.

Jord, Farvel! Farvel! Der flyder
      i mit Suk ei Klagens Gift.
Thi, som Jorden, Himlen byder
      baade Tanke og Bedrift.
      Herrens Egne
      kunde segne,
      siger jo den hellig' Skrift.

Han nedsteg at frelse Jorden.
      Jeg fra Himmelen, som Han,
gaaer til Helved paa en Torden
      for at knuse dets Tyran.
      Det jeg lukker,
      og jeg slukker
      med min Taare ud dets Brand.

(Segner hen besvimende. Dronningens Genius hvifter
ham med sine Vinger til han afkjølet vakner i igjen).


Jeg skal leve. Vel da! Jorden
      nok af Helvedriger har.
Men der siges, at i Norden,
      straaler Friheds Himmel klar.
      Did jeg ile
      uden Hvile!
      siden Spanien til Forsvar!



Henrik Wergeland - Samlede Skrifter - 1. bind 1825-1833
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt