Strikkevise

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

av Claus Frimann

 1. Saa knytter jeg Traad,
 Saa øver sig Haanden i qvindelig Daad;
 Ved Haanden at hænge man bliver saa træt,
 Ved Haanden at røre gaaer Tiden saa let.
 Jeg knytter ei Silke, jeg knytter ei Guld,
 Min Traad er af Uld.
 
 2. Min uldene Traad,
 Naar Vinteren bruser, skal varme min Fod;
 Med intet paa Stikke, med intet paa Teen,
 Saa mangen maae skjælve paa iislagte Steen.
 Gud see til de Usle, som nøgne og blaa
 I Snee-Vandet gaae!
 
 3. Jeg knytter kun Traad,
 Jeg knytter ei Baand af ugudeligt Raad;
 Viig langt fra mit Hjerte, du Mørkhedens Aand,
 Som lærer at binde bestrikkende Baand!
 Skal Mennesket knytte for Menneskets Barn
 Et fangende Garn?
 
 4. Min knyttede Traad
 Mig minder om Livet; - mit Liv er en Traad:
 Hver maskeklæd Stikke er fuldendte Dag,
 Hver Maske, hver Knude et Pulsaareslag -
 Naar Livet har Ende, o Gud, i din Haand
 Annam da min Aand!

[rediger] Almuens Sanger (1790)

  • Sange ved Haand-Arbeide (for Qvindekiønnet.)
    • Strikkevise
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt