Ta deg eit augneblikk
kva går ein glipp av om ein stoppar opp eit augnablikk? kva kan skje om ein tek seg tid til å sjå, istadanfor å berre gjere? Om ein hadde tenkt seg om før ein snakka, og klart å leggje frå seg gamle tunge tider. kva kunne då skjedd?
for ei verd som dette fyller sorg i gamle kroppar, det er grått og einsidig med bare vidder, ingen toppar. Dei gamle rundt oss sit og undrar på, om det var denne type værd dei kjempa for å få. med krig og elendighet, samt sult og død, mens verda står i ro når alle er i nød.
så ta deg eit augneblikk, og prøv å forstå, at verda og folk treng eit håp å nå, me kan kjempe for alle og få nåke til, men det kan berre skje om alle vil. For verda er ein underleg plass, men under alt det vonde skjuler det seg eit stort palass. og i det palasset fins det fred og fryd, og alle verdas mennesker er fylt med kjærleikens lyd.
ein kan tenkje seg til alt som ein lurer på, og å skaffe fred på jord, er bare tankjar små. men det vidunderlege med oss er alt me kan gjere, me kan skape og undre, foreslå og fundere. men det beste av alt er heilt utrulig. at om me står saman kan me gjere det alle trudde var umulig.
så ta deg eit augneblikk og gjer kva du kan, for å gje håp til dei rundt deg i kvart einaste land.
- av Emilieueland (ris og ros)
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer