Tantalos

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Med Guderne var Tantalos fortrolig.
Han hørte deres ætherlette Fjed;
han vinked dem, og til ſin lave Bolig
han drog Olympen ned.

Til alt det Held, de Himmelſke ham bragte,
Kroniden ſkjænked ham et Overmaal,
da Hebe krandſede hans Lok og rakte
ham Guders Nektarſkaal.

Han tømte bævende det fulde Bæger,
og følte Himlens Flammer i ſit Bryſt;
men ak, — med Savn, ſom ingen Guddom læger,
han gjenſaae Jordens Lyſt.

Og derfor ſiger os den dunkle Mythe,
at Hebes Drik er bleven ham til Kval,
og at han boer, som Eumeniders Bytte,
i de Fortabtes Dal.


De ſøde Druer hænge tunge over
hans hede Pande i hans Marterſtund,
og Elven hæver ſine klare Vover
og ſpiller om hans Mund.

Men Elvens Vover og de ſøde Druer
bortvige atter i det ſamme Nu,
og Intet kjøler mer de Længſelsluer,
der næres i hans Hu.

Thi hvo der en Gang Salighed har drukket
af Guders Bæger og af Hebes Blik,
hans Tørſt kan aldrig ſiden vorde ſlukket
ved nogen anden Drik.



Nyere Digte (Welhaven)

II.

III.

  • Tomme Kæmpehøie 155
  • En Viſe om Hellig Olaf 160
  • Jutulsbjerget 164
  • Om Ridder Audun til Aalhuus 177
  • Bueſnoren 182
  • Kyſt-Billede 185
  • Nøkken i Kværnen 189
  • Eivind Bolt 193
  • Det omvendte Bæger 214
  • Den ſunkne Stad 220
  • I Nærødalen 223
  • Asgaardsreien 225
  • Paa Skibshøien 231
  • Det fredede Træ 238
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt