Tausakjærings-vise
av Ivar Aasen
Aa no vil Ingjinn ha me;
Kvar skal dæ verte ta me,
Naar Aldrinn hann slær paa?
Ja, no æ Ungdomstida
Forbigaadd' laange sida,
Dæ kann e væl forstaa.
Dæ alt for snart fekk Ende;
Dæ alt for sjøldaa hænde,
At Nokinn til me kom.
E fatig' va aa skryta,
Aa dærfyr' vart e lyta
Ta dei, e syntest om.
Aa e va oksaa daarle'
(Dæ seer e no skynbaarle')
E alt for vande va.
E va for lite om me,
Aa Andre gjekk fram om me,
Aa fekk dæ e sku ha.
E tænkteLat dæ drage,
Dæ kann se endaa lage
Ei Von, so beire bli.
E tænkteLat dei vandre;
La' gaa; dæ bydst vel andre;
Men sjaa, dæ gjekk forbi!
No læst dei aldre sjaa me,
No stygst dei Alle fraa me;
Dæ kann e væl forstaa.
Mæ Andre æ dei fine,
Aat me dei bærre grine
Dæ kann e dagle sjaa.
Uta Jamlikaa minaa
Dæ live kvar mæ Sinaa,
Fornøieleg' aa snildt.
Naar e seer slik ei Lukke,
Daa maa e lønle' sukke:
"Alt Slikt he du forspilt!"
No maa e flytt' aa vandre
Aa slæpe aat dei Andre
Aa lite vyrde bli.
Kvar skal e Heimstad finne,
Naar inkje meir e vinne,
Naar Magta æ forbi?
Men aldre skal e syte,
Dæ veist, naar Magta tryte.
E trøste skal me sjøl.
Hann slepp' Besværlegheita,
So sakna Herlegheita.
E trøste skal me sjøl.
