Thor Hallings og Bergittes tilbagekomst fra Kristiania

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Den Gamle

    "Velkommen, Thor, fra Kristiania! og Tak fordi Bergit ikke
    blev efter. Men, Kors, du seer mig saa forskrækket ud! Saae
    du et Spøgelse sidste Nat?"

    I Hallingdalen er der godt at boe: der ligger min Gaard, og
    der er jeg og du; gammeldags Tro findes der endnu; der er det
    moresomt at leve.

    Er du ikke bleven qvit Driften, saa vi kunne brygge Bryllups-
    øllet? Eller leve Bymændene fedt og frit af at tygge paa gamle
    Gjeldsbeviser?"



Kjærringen

    "Gud velsigne dig, Bergit, som endnu har de blanke Søljer
    ufordækte; og den røde Hue sidder endnu igjen. Men ja isandhed
    see de forskrækkede ud."



Thor

    "Ja Gudskelov vi ere her! I Staden blev jeg ret forfærdet.
    Jeg saae der Dødninger spadserte om paa Gaderne i Kiste-
    kjoler."

    "De saae ud som Fogder fra gammel Tid: den slemme Fogd,
    Bedstefader har fortalt huserede saa frygtelig i Hallingdalen for
    hundrede Aar siden."



Bergit

    "End jeg da? Jeg saae Fogedfruen, bred, med Fiskebeen
    i Kjolen, og alle hendes Døttre; de sopede Stenene af Bakken."



Thor

    "Det maatte da være med Kjolen, for Kaaben rak blot til
    Smallivet, saa Fjortenaaringen var at see til som Kjærringen
    i Kirkegangen."



Bergit

    "Og saa du Kysen, de havde, Thor, af sort Fløiel omkring
    Kinderne? De lignede ganske Oldemoer med hvid Strimmel
    omkring Hagen."



Thor og Bergit

    "Det var som om de gammeldagse frygtelige Billeder, malte
    efter gammel Skik paa Strivæggen i Præstegaarden, gik forbi os."

    "Ja, Kjoler, som for hundrede Aar siden; som Kobber-
    skillinger vare Knapperne. Men jeg troer forvist, at Læg og
    Laar vare udstoppede med Bomuldslapper."

    "Haaret var kløvet som Hunderagg, og hang som en Paryk
    i Nakken. Det sammensnørede Liv sad stivt i Kjolen som et
    Riveskaft i en Saate."

    "Ja Gud veed hvad vi skulde troe: om de ikke vare netop
    de samme Figurer, til Folks Skræk spadserede ud af Vægrammen
    i Præstegaarden?"

    "Thi, endskjøndt de vare blot Ungdom, lignede de ganske
    fæle Spøgelser, blege om Næsen som Dødninger og raadden-
    grønne under Øinene."



Den Gamle

    "Det var et leit Syn. Gud hjælpe os! Kommer den gamle
    Fogds Tid tilbage, tør nok med den den gamle Strihed vende
    tilbage til Bondens Huus."

    "Saa kommer vel ogsaa Øxen i Hallingmandens stærke Haand;
    og de gjøre med Fogden, som vor Præst har gjort med alle
    Tapeterne."

    "Han skar dem ned til Brylluppet for Jomfruen i Præste-
    gaarden; og, Bergit, du skal staae Brud med, dersom det er
    gaaet nogenlunde med Driften."



Thor

    Aa jo, jeg troer da der kan blive Bryllup. Paa Veien havde
    jeg nemlig Tid til at fri. Bergit og jeg enedes i Fred. Nu blir
    det moresomt at leve.


Fra Henrik Wergeland - Samlede Skrifter - 2. Bind 1833-1841

Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt