Tidlig morgen

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

Idagmorges da jeg vågned,
ved jeg ei, hvad der var fat:
alle hæggens hvide blosmter,
de var sprungne ud inat.

Alle hæggens hvide blomster
skinnede i morgensol,
og for første gang fra skoven
hørte jeg, at gjøgen gol.

Og med engang alt jeg husked
-- husked alt ifra igår.
Blodet stansed i mit hjerte,
å min Gud -- jeg ved ei selv

Hvorfor bruste alting om mig,
endskjønt gård i brysted brød,
hvorfor lo jeg som en dronning,
mens jeg ønsked jeg var død?