Til Elise Birch den 10de Oktober 1873

av Camilla Collett

 I denne sidste Tid fra mit Erindringsland
 Der stiger ofte frem en gammel Mand,
 Hvis fulde Værd man neppe rigtig skatter.
 Saa meget af hans Færd dog selv jeg fatter:
 At vil man noget rigtig vel,
 Da maa man ikke tænke paa sig selv,
 Da maa man, lig den gamle General,
 Den aldrig trætte -- dette store Hjerte,
 Villig døie Utak, Harme, Smerte
 Og rolig høre paa, at man er gal.