Til Frederik Hegel

Tag mit håndslag fra det fjerne;
tag min tak i døde ord!
Sikkert véd De selv, hvor gerne
jeg sad med ved festens bord.

Kunde ønsker jævne banen,
da blev Deres uden sten,
sluttet af på livs-altanen
i en aften lys og sen.

Indtil da De uforfærdet
bygge med på Nordens slot; --
muren højnes alt bag gærdet;
tårnet stiger alt så småt.

Stille bygværksmand, som brækker
stenen til vort fælleshjem, --
lid påi dets byste-rækker
hules nischen og for Dem!