Til Hagbarth

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Vaad, i Viindunster svøbt, min
Sjel er som dunkelrød Maane i Taage,
eller en rødkindet Ceres i
folderigt Klæde:

Tidt jeg mindes (hvis Vinen
smager for sød) mig dit Alvor, min Hagbarth.
O, naar jeg tænker dit Hjerte, da
sødmer den Sure.

Drukket, drukket har jeg din
Sjel . . . Som en morgenrød Himmel beruset
ikke jeg veed, hvilken Høi jeg skal
vælge til Leie.

Derfor løber jeg om, som
løsreven Sky, som Bacchanten, og raaber:
"Hagbarths Blik er min Drue, jeg
presser der Smiil-viin!"

Valget har jeg imellem
Taarer og Viin til at drikke mig ædru:
bort med de saltblege Druer, hvis
Ranker er Rynker!



Henrik Wergeland - Samlede Skrifter - 1. bind 1825-1833
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt