Til Sverige.

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk
(28 December 1863).


 Løft du dit gamle gule-blå;
ti det må bæres foran.
Nu vil ej Tysken ret forstå;
men ser han det, forstår han.

 Forstår, at større fare fant's
end blæk på Bismarcks bukser,
at der må dobbelt leverance
af heste, folk og okser, -

 at ti års vrøvl til dagligt mén,
som ingen kan få ret i,
nu bleven er til krig med én,
som har holdt ud i tretti, -

 at Nordens stride folk er blet
fuldt enige på jorden,
som deres minner længst var ét
på himlen over Norden, -

 at Gustav Adolf atter er
højmægtig glad påfærde;
men denne gang mod Tysklands hær
med Kristian den fjærde, -

 at gammel tid med Håkon jarl
til Palnatoke iler;
- mens hos den stærke, blege Karl
står Tordenskjold og smiler, -

 at vi, som har så godt forståt
at banke op hinanden,
vi skal just ikke bli' til spot,
når vi får slås tilsammen.

 - Men du må foran gå i vej,
du spille må på bassen;
der følger sådan takt med dig,
og du er kent på pladsen.

 Den gamle svenske melodi,
berømt i hele verden,
ej blot for hjærtets magt deri
fra Jennys æres-færden, -

 men for det alvors dyb, der sang
på Lützens mark før slaget,
og for den fantasi, der svang
til vejrs i Narwa-braget, -

 den, som du sang for hele Nord
om kraft og dyd herhjemme: -
nu må den i tre-dobbelt kor
blive til hoved-stemme!

 Nu må den bære op et digt
om Herrens kald i folket,
af blodets billeder så rigt,
af flamme-skrift fortolket, -

 og det skal kaldes: Nordens digt; -
af alle dine største,
som stråle vil evindeligt,
det nævnes skal det første.



Digte og sange 1870

Del 1

Del 2

Del 3

Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt