Tilegnelse

1900

Børnene kommer nok helst til min mor,
naar taaren langs kindet rinder,
og haardt de trænger et trøstens ord,
men sjelden naar gæden skinner.

Hvor glæden skinner, der blir det fest,
og høistemt møter saa mange,
som drikker ens vin til siste rest
og synger ens friske sange.

Men det tystnet, det glade kor,
og ligger de sprængt, ens strenge,
straks blir hun god nok, den gamle mor,
som ventet saa trutt og længe.