Troubadouren

En Hal af grønne Linde
ſtod luunt ved Borgens Muur.
Til Harpen ſang derinde
Bernart af Ventadour.

Han ſang for ædle Kvinder
om Hjertets Drøm og Haab,
der over Liliekinder
kan gyde Roſendaab.

Han fik fra Læber røde
de ſøde Smigerord,
og hvide Hænder ſtrøde
om Harpen Somrens Flor.


Da kvad han blidt og ſagte:
„Det var ei Blomſters Pragt,
det var ei Ros, der vakte
de dybe Toners Magt“.

„Men naar jeg Harpen ſtemmer
den hviler Hjertet nær,
og Troubadouren gjemmer
en visnet Roſe der“.

Sorter etter dato Sorter etter poeng

Slå på automatisk oppdatering av kommentarer

Skriv noe positivt og fornuftig

Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.