Troubadouren

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

En Hal af grønne Linde
ſtod luunt ved Borgens Muur.
Til Harpen ſang derinde
Bernart af Ventadour.

Han ſang for ædle Kvinder
om Hjertets Drøm og Haab,
der over Liliekinder
kan gyde Roſendaab.

Han fik fra Læber røde
de ſøde Smigerord,
og hvide Hænder ſtrøde
om Harpen Somrens Flor.


Da kvad han blidt og ſagte:
„Det var ei Blomſters Pragt,
det var ei Ros, der vakte
de dybe Toners Magt“.

„Men naar jeg Harpen ſtemmer
den hviler Hjertet nær,
og Troubadouren gjemmer
en visnet Roſe der“.



Nyere Digte (Welhaven)

II.

III.

  • Tomme Kæmpehøie 155
  • En Viſe om Hellig Olaf 160
  • Jutulsbjerget 164
  • Om Ridder Audun til Aalhuus 177
  • Bueſnoren 182
  • Kyſt-Billede 185
  • Nøkken i Kværnen 189
  • Eivind Bolt 193
  • Det omvendte Bæger 214
  • Den ſunkne Stad 220
  • I Nærødalen 223
  • Asgaardsreien 225
  • Paa Skibshøien 231
  • Det fredede Træ 238
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt