Valdersen paa hjemvejen

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

      Nu kan der ikke være langt tilbage til Valders, for Hjertet
begynder at blive saa varmt i mit Bryst. Skovene synes at løbe,
Aasene at glide hurtigt og let som drivende Skyer; Benene blive
raske som til en Springedands, og nu er der ikke mere at tænke
paa Hvile. Hei! nu gaaer det glat; den høje og bratte Bakke
synes jevn som Isens Flade.

      Naar det engang tager Ende med den syvmiils lange Rands-
fjord begynder Valdersen at lee. Naar det begynder at blinke
blaaligen i Etnaelven, straaler hans Øine af Glæde. Naar Nøse-
kampen viser sig som en Sky faaer han Lyst til at springe, lige-
som Rensdyrenes raske Flok paa Vinsterfly over Steen og Stok
over de snedækte Hejer.

      Jeg hvilte ikke mangesteds, skulde jeg tro: paa Krogkleven
var det første, for at fryde mit Hjerte med den første Rand af
Snefjelde, som lyste langt Nord. Derpaa hvilte jeg mig bedst
paa Dynnastenen, reist over Astrid, Hadelands smukkeste Pige.
Men jeg gik min Vej, tænkte kun paa Dig, som er den smukkeste
i Valders.

      Jeg saae intetsteds saa stolte eller blaa Fjelde, som de høje
Valderstinder: Hugakollen, det forfærdelige Bitihorn, Grønsend-
knippen eller Grindadden. Og hverken Ringerige, Hadeland eller
Land bar et Græs saa grønt som Valders allesteds. Der er
Blomsten ogsaa friskere og rødere; og som Blomsterne, saa er
Pigerne.

        See, der glimrer det alt i Beina, som om den flød i en sol-
blank Sølverrende. Den vil jeg følge som et Baand, der fører
den ligeste Vej til Hjemgrænden. Men en liden Bæk skal, under
lystig Sladder, vise mig en Støl under Hugakollen, hvor min
Pige opholder sig den korte Tid Blomsterne blomstre smukt
i Lierne.

      Skynd dig da min Fod! Skynder eder, Been! Thi Hyben-
busken strøede allerede sine Roser blegnende over Astris Steen,
den smukkeste Pige, Hadeland har frembragt, og de fine Blom-
ster omkring min Piges Støl døe for det første Riimslag fra Huga-
kollen. Han længes alt efter sin kjære Vinter; og saa staaer jo
Stølen øde?


Fra Henrik Wergeland - Samlede Skrifter - 2. Bind 1833-1841