Ved Kirkegaarden

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Et natligt Mørke ruger
paa denne vide Egn;
Marken ligger og ſuger
den golde September-Regn.

Skyerne drive lave
over den ſorte Lund,
hvor gamle og nye Grave
Blandt Stammerne ſkimtes kun.

Det dybeſte Tungſinds Billed
er malet i dette Veir;
Glemſel er foreſtillet,
hvor Døden har ſlaaeet Leir.


Men Ømheds klare Øie
ſøger dog ud ſin Skat,
og finder, blandt alle Høie,
den rette, i Mulm og Nat.

Lilien paa Graven hæver
atter ſit Blad fra Muld;
dens Kalk i Vinden bæver,
tindrende, taarefuld.



Nyere Digte (Welhaven)

II.

III.

  • Tomme Kæmpehøie 155
  • En Viſe om Hellig Olaf 160
  • Jutulsbjerget 164
  • Om Ridder Audun til Aalhuus 177
  • Bueſnoren 182
  • Kyſt-Billede 185
  • Nøkken i Kværnen 189
  • Eivind Bolt 193
  • Det omvendte Bæger 214
  • Den ſunkne Stad 220
  • I Nærødalen 223
  • Asgaardsreien 225
  • Paa Skibshøien 231
  • Det fredede Træ 238
Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt