Ved Mathilde Nilsens grav 19 juni 1832

Den Stærkeste af dine Engle,
din Død, vor Gud, fra dig udfoer;
-- Da bøje sig de smekkre Stengle,
som bære Himmelblom paa Jord.
Og paa Hans Ving, saa ørnesort,
de Himmelblommer flyve bort.

Men Døden, mørk og fæl paa Jorden,
har neppe Sorgens Boe forladt,
før Harpetoner af hans Torden
og Lys udstrømmer af hans Nat.
Den Blom, han brød i Smertens Stund,
han planter ømt i himmelsk Bund.

Da først sig aabner Blomsten frodig
-- En liden Engel spirer frem,
og svinger sig saa frisk og modig
igjennem høje Aanders Hjem.
Dog ofte svæver den hidned;
thi Sorgens Ven er himmelsk Fred.

-- Saa kom da til din Moer, Mathilde,
og viis, hvor deilig nu du er!
Fortæl, at Døden ikkun vilde
dig lære Flugt paa Englefjer;
at du er døbt ved Jesu Bryst
med Englenavnet: Himmeltrøst.