Ved et lag for prof. Ludv. Kr. Daa.

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

 Unge vænner om dig slår kreds,
gamle fiender følger.
Føl dig mellem os tryg, tilfreds,
sinnene mod dig bølger.
Atter var her en alvors-dag,
atter slog du med kæmpe-slag;
som sædvanlig gik ingen fri; -
men vær nu bli'!

 Uden opstyr og uden stas
(uden champagner og handsker)
ville vi i et jævnt kalas
takke vor "gamle gransker"!
Når det gli'r i sin vante kos,
sjælden ser vi den gamle lods; -
men står sjøen i råk og kav,
han sejler af!

 - Sejler af for at bærge in
(kænt er hans gamle øje),
står mod vejret med sikkert "grin",
skærer, hvor andre bøje!
Tak han fik ej, så vidt jeg ved;
ti han skændte på skipper'n med! -
vendte ryggen, gik hjæm, og fort:
nu var det gjort.

 Han har prøv'd, hvad det er at gå
hadet, til sanhedens tid er;
han har prøv'd, hvad det er at stå
hugget fra bægge sider;
han har prøv'd, hvad det koster på
foran sin samtid en favn at nå - :
han, som havde så højt formåd,
stod helt forsmåd.

 Gid vort Norge snart blev så stort,
at det retfærdighed unte
kæmper, som have annet gjort
æn i en bag-trop at lunte.
Skal det altid da gå så tråt,
at vi spikker os op i småt? -
ligger stille og tæller fejl? -
Nej, op med sejl!

 Op med sejl til en større færd,
hvortil vor stamme fik kræfter.
Dagens liv er ej livet værd,
hvis det ej vokser herefter. -
Mødes til leding for større sag
under et ærens og sangens flag,
står udover med tro på Gud
og holder ud!



Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt