Visen om stolt Kunigunde

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Jeg kan ingen store sange,
der lyder paa mange munde.
Jeg kan kun en liden vise --
visen om stolt Kunigunde.

       Ingen var der saa fager,
       men intet hoved saa stolt.
       Intet blik saa sørgmodigt,
       men intet saa fremmed og koldt.
       
       «Og alt for dig jeg vil bøie
       mit knæ, mit øie, mit mod.
       Og alt for dig jeg vil offre
       mit liv og mit hjerteblod.
       
       «I ydmyghed vil jeg kysse
       selv støvet under din sko.»
       Da saa hun forundret paa mig
       og neiede haanligt -- og lo.
       
       Saa klædte jeg mir i purpur
       og værget i kvide jeg drog.
       Men hvassere var dog de blikke,
       der pottende mod mig slog.
       
       Da brød jeg mit værge isønder,
       da segned mit stolte mod,
       da flænged jeg kappens purpur
       og hulkede for hendes fod.
       
Jeg kan ingen store sange,
der lyder paa mange munde.
Jeg kan kun en liden vise --
visen om stolt Kunigunde.



Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt