1. Hjemme igjen

Tænde sin gamle, svartrøgte snadde,
        sætte sig rigtid tilrette i kjærren,
        lette paa haaten til manden i døren,
        fløite paa hunden, smeise paa mærren.
        
Morgnen er dugfrist, og birkende dufter,
        borte i lierne gjøgen alt galer.
        Torvtækte stuer med røg opaf ljaaren, --
        katten paa dørstokken sidder og maler.
        
Indgjenem skoven. Blødt glider hjulene
        henover veibundens græstørv og naale.
        Kvistgjærdet følger ensformigt paa siderne, --
        indenfor etsteds en knæggende faale.
        
Gutten, som sidder der bagpaa og fløiter,
        mærren, som dilter truværdigt derfremme.
        Herre min Gud, hvor jeg kjender det hele!
        Herre min Gud, at jeg atter er hjemme!

(Sogn, Juni 96)

Poesien I. (1892-1893) Visen om stolt Kunigunde Morgensang Og atter ser jeg Andagt Lær mig, o skov Stilhed Dengang du gik I de forunderlige, blonde nætter Samtale Nocturne Vi tænkte sletikke paa nogenting

II Velsignet Der staar en sorg Serenade (Krag) Lys nat Naar du kommer Extase Døren blev lukket Det var en, som gik ifra mig Sange om natten 1. Feber 2. Al denne sorte himmel 3. O, Herre 4. Mørke 5. Farvel 6. Kain 7. Klokken to

8. Lampen 9. Uret 10. Søvnløs 11. Fiender er vi 12. Stævnemøde 13. Det var en drøm 14. Vision Angst Mod Gjensyn Den nye lykke Jeg tror ei dig Ingen fryd Du var større end de andre Byg dit liv -- Udfordring Den, som har set Først da

III Jeg seiler ikke længer Kirken To ungarske folkeviser Hav Der synger ingen fugle Anelse Uveirsaften Skaal De gode middages tid Finale 1. Hjemme igjen 2. Juninat 3. Resonans 4. Landskab

ebook, H. Aschehoug & Co.s Forlag, 1897: Vilhelm_Krag_-_Nye_Digte.pdf (PDF, 14 MB)