13. Det bruser i palmernes blade.

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

Det bruser i palmernes blade,
fontænerne risler med sølverklang,
- stille! stille! -
Mørket synker saa tyst og brat,
snart saa hviler den glødende nat
dybt ind i haremmets sale.

Det klirrer i strengenes rade,
to læber blusser ved bægerets rand,
- stille! stille! -
Elskovsord brænder i dysterhed luft,
roserne vælter bedøvende duft
over de skjælvende sanser.

Der lyser to snehvide arme
paa knittrende silkehynder
- stille! stille! -
Roserne hvisker i rødmende drys,
kilderne stilner sin rislen og - tys!
Elskovens time begynder!

Jeg favner med min arm den tomme luft
og raver drømmedrukken overende.
Rundt om mig hviler ørknens dumpe stilhed
og høit deroppe store stjerner brænde.