6. Kain

I vinterkvæders sygelige skumring,
i midtnatstimers maanegule mørke
      han vandrer
      
Hæst som et saaret dyr han fremad stønner;
de store, tunge fødder sløvt han slæber,
og smertekrummet nakken dødstræt luder,
og blodskum pibler om de smalle læber.

Omkring de kummerlige, mave knokler
de sorte lasers rester endnu slænger.
De brede hænders lange, sultne fingre
som rovdyrs hvasse klør i kjødet flænger.

Men gjennem kjæmpestammers visne grene
der strømmer lyd fra vester og fra øster.
Der hvisler og der hvisker gjennem natten
en hær af tusen aandeløse røster.

Og høit paa himlens rædselssorte bue
der tegnes runer af en blodig finger
Paa flugt da suser mørkets rappe vinger,
en stemme skrigende og skarp og skinger
vildt som en slange gjennem natten springer
      Kain! Kain!

Men himmeldybet stirrer vildt deroppe
-- en altingskuende Jehovah-øie
Og blytungt roligt blunder havet. Ynkløst
som en forbandelse, ei bøn kan bøie.

Igjennem midtnatstimers gule mørke,
med maagehvin igjennem taagetomhed
bestandig videre -- afsted, afsted!
      Kain! Kain!

Poesien I. (1892-1893) Visen om stolt Kunigunde Morgensang Og atter ser jeg Andagt Lær mig, o skov Stilhed Dengang du gik I de forunderlige, blonde nætter Samtale Nocturne Vi tænkte sletikke paa nogenting

II Velsignet Der staar en sorg Serenade (Krag) Lys nat Naar du kommer Extase Døren blev lukket Det var en, som gik ifra mig Sange om natten 1. Feber 2. Al denne sorte himmel 3. O, Herre 4. Mørke 5. Farvel 6. Kain 7. Klokken to

8. Lampen 9. Uret 10. Søvnløs 11. Fiender er vi 12. Stævnemøde 13. Det var en drøm 14. Vision Angst Mod Gjensyn Den nye lykke Jeg tror ei dig Ingen fryd Du var større end de andre Byg dit liv -- Udfordring Den, som har set Først da

III Jeg seiler ikke længer Kirken To ungarske folkeviser Hav Der synger ingen fugle Anelse Uveirsaften Skaal De gode middages tid Finale 1. Hjemme igjen 2. Juninat 3. Resonans 4. Landskab

ebook, H. Aschehoug & Co.s Forlag, 1897: Vilhelm_Krag_-_Nye_Digte.pdf (PDF, 14 MB)