Bryllupssang (Jonas Lie, Digte I, Mel.: I Rosenlund under Sagas Hal)

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

av Jonas Lie

Mel.: I Rosenlund under Sagas Hal.

Naar tvende Unge for Altret staa
Og lægge Hænderne sammen
Og vexle Ringe med Taarer paa,
Og Præsten taler sit Amen,
Da skjælver Sjælen underfuld,
Og Hjertet glemmer at banke,
Da smelter tvende Hjærters Guld
Til Eet ved Loftets Tanke.

I Ungdomstide det gaar saa let
At love fagert blandt Blommer,
Men det skal holdes, til Du blir træt,
Og Sne i Lokkerne kommer.
Kun Kjærlighed af Hjærtets Grund
Kan Livets Løfte bære
Og Prøven staa i Alvors Stund
Til Myrtekrandsens Ære.

I Brudens Hjem var en stille Magt,
Som sig i Livet vil sande,
Hun staar med Haanden i Elskov rakt
Og Lykkens Lysning om Pande,
Saa fuldtro Ven staar hende nær,
Som var paa Jord at finde,
Og Brudekrandsen, reen og skjær,
Vil dem for Livet binde.