Den flittige, tarvelige tilfredse norske bonde
Skjyruklang,
Sliulsang
-- det er Bondens Fela.
Gamle Juul med bedre Laad
kommer ei med Folesprang,
naar paa hviden Vang med Graad
Aarene sig dele.
Saae lidt Sved;
Guldet ned
i sin Binge trille,
-- det er Bondens Lykkespil
med en Myr saa brisk og bred.
Myren taber vred; den vil
først til Vaaren spille.
Kofte graa,
Hatten paa
midt fra Fjerchakoen,
-- det er Bondens Pragt og Pynt.
Hustru min, dit Liin kan faae
Regnburødt og blaat og grønt
af lidt Mos paa Moen.
Kræmmer-Gjøth,
du, som snød
Flid og Sølv fra Norge,
Gjenten med sin Trave Liin
spinder til en Rose rød.
Hun vil ei i Kisten din
fremmed Skjønhed borge.
Øl saa bruunt
gjør det luunt
om en Bondes Hjerte.
Kallens Bringe, graa som Varg,
voxen Gut, hvis Blod saa sundt
spruter Gnister gjennem Marg,
kun slig Viin fortærte.
Søn, til Juul.
slaae vi Hul
paa det stærke Anker!
Kannen fram med Løven paa!
Laaget af -- det Glædesskjul!
Brændevinet skal faae staae
medens Kruset vanker!
av Henrik Wergeland.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer