Det trefarvede flags frelse

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk
(Spaniolen paa Havet. Den norske Kyst i Baggrunden).


Da, af et Kobbel Kongetigre jaget,
      i Oceanet Frankrigs Løve sprang:
ei for at redde ham, men Frihedsflaget,
      en Ørn nedfoer, og bort med det sig svang.
Bag Himmelseileren, se Skye'n i Vover
      henrullende mod Alpetinders Strand!
Nu alt er stilt; kun Kobblet fnyser over
      at Ørnen med det bedste Rov forsvandt.

Imellem Sky og Sol den rolig seiled.
      Naar den med Vingen slog, da flød det Bild
af Bann'ret, som i blanken Sky sig speiled,
      henunder bølgende, et Hav af Ild.
Da mellem Sky og Sol en Jøkeltinde,
      der først fra Chaos' Bad med Skulder blaa
opsteg, han møder -- o en Verdens Minde! --
      Der dalende han fæster Bannret paa.

Mens Tigerkobblet gjennemroder Jorden,
      at finde dog af Banneret en Pjalt
at slide sønder -- ha, da ifra Norden
      et Jubelbrag har Ørnens Vej fortalt.
Thi Englene nedsteg at hylde Flaget;
      en dagblaa Ring om Fjeldets Top de skar;
og gjennem Folket ved dets Fødder braged
      en Jubel, da det blev Klenodet vaer.

Det Folk skal være fromt, men uforfærdet,
      og Landet skjønt og højt som Folkets Sind,
et Skjul for den forfulgte Frihed, gjærdet
      med Himlens og Naturens Vælde ind.
Did vil jeg flye, at hvile mig indunder
      det Friheds Banners Aandehvift engang,
og prise Frihedsbann'rets Frelses Under,
      mens Verdensløven man i Havet tvang.

av Henrik Wergeland.




Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.