En Frierhistorie

   er var engang en Gut som skulde ud og fri.
Blandt andre Steder kom han ogsaa til en Gaard hvor
Folkene var i ren Fattigdom og Armod; men da Frieren
kom, vilde de sagtens synes velstaaende, det kan en
nok vide.
   Manden havde faaet et nyt ærme i Trøien sin.
"Sid ned!" sagde han til Frieren. "Men her er da
saa støvet allesteds!" og saa gik han og gned og viskede
paa Bænker og Borde med det nye Trøieærmet sit;
den andre Armen holdt han paa Ryggen.
   Konen havde faaet en ny Sko; med den gik hun
og spændte og sparkede paa Alting, Krakker og Stole;
"her ligger saa meget i Veien, her er saa uryddigt!"
sagde hun.
   Saa raabte de paa Datteren, at hun skulde komme
og rydde op. Hun havde faaet ny Lue; derfor satte
hun Hovedet ind igjennem Døren og nikkede hid og did.
"Jeg kan da ikke være allesteds, jeg heller!" sagde hun.
   Aa jo, det var Velstands Folk Frieren var kom-
men til der.

Norske Folke-eventyr I (1904).

Norske Folke-eventyr I (1904)
« Hver synes bedst om sine Børn	De tre Mostre »