Erling Skjalgson (alt)

Der seg en Skude
        mod Sole ind
for slappe Seil
        i en laber Vind.
Det var Erling Skjalgson,
som stevned mod Strande.
        Men denne Gang kom han
        med kløvet Pande.

Det fløi som Ild
        over Jæder-Land,
at myrdet var Rogalands
        gjæveste Mand.
Og Mængden øged
som Flom om Vaaren,
        der "Ryge-Kongen"
        laa stiv paa Baaren.

Somme jamred,
        og somme svor,
somme stod blege
        uden et Ord.
Da steg der en Røst,
som tog med sig alle:
        "Hevn og Død
        over Fitjaskalle!"

Der staar en Skare
        furede Mænd
her ifra Soles
        nærmeste Grænd,
- engang bundne
til Trælleyrke,
        mens nu de eier
        sin egen Styrke.

Trælle, sanket
        fra øst og fra vest,
kjøbte og solgte
        som Okse og Hest.
"Friskt Mod!" sagde Erling,
- "jeg vil dig ei værre
        end: selv du kan blive
        din egen Herre.

Først maa hos mig
        du tjene dig fri;
og fortere gaar det,
        jo mer du ta'r i.
Siden du rydder dig
Lyng af Tue,
        dyrker dig Jord
        og bygger dig Stue.

Og dermed har du
        fra selvsamme Stund
dit eget Hjem
        paa selvryddet Grund.
Og glem nu ikke,
at Stykke for Stykke
        du selv har at smede
        din egen Lykke."

Og Havren vokste,
        der Lyngen veg;
og Frimands-Flokken
        kring Sole steg,
- blev fast ved Grunden
i bedste Tydning.
        Thi Manden elsker
        sin egen Rydning.

Og intet Under
        der løftes op
Snese af barkede
        Næver i Trop,
da Raabet høres
kring Baaren gjalle:
        "Hevn og Død
        over Fitjaskalle!"

Og Erling Skjalgson
        skal leve, han,
i Smaafolks Minde
        rundt Norges Land.
Til seneste Slegter
vil Saga fortælle:
        Han skabte Mænd
        og Nordmænd af Trælle.'

av Per Sivle.

Slå på automatisk oppdatering av kommentarer