Inscription paa en Moders Brudegave til sin Datter
Paa begge Sider af Brudeparret havde Brudens Moder sat,
hvad hun ogsaa paa den Dag gav dem: en Urne af Porce-
lain i hvert Vindue, hvori var nedlagte lugtende Roser, og
paa hvilke i Porcelainet vare anbragte en Forglemmigei,
og disse følgende Vers:
Paa den ene:
Jan Necolaisen.
Tag dette Pant paa Moder-Kjærlighed;
Hun Rosen frisk i Urnen lægger ned,
At den med Vellugt skal dit Huus opfylde.
Sin Datter ung og from hun skjenker Dig
I mange Aar med Pigen lykkelig,
Du skal en Moders Grav sin Urne skylde.
Paa den anden:
Christine Erichsen.
I Brudeseng saa mangen Rose døer;
Men Dydens Salt man kun paa Rosen strøer,
Og Farvens Tab Uddunstningen erstatter.
Byt Stammenavn, og bliv din Brudgom kjær,
Og Pligter tro, og glem ei hvem Du er:
Af Thomas Erichsen den sande Datter.