Løvfald (Hans Reynolds)

Nu dør den lyse Sommer
i Bjerkens gyldne Dragt,
som Kjerter Kveldens Stjerner
staar tyst ved Leiet Vagt.

Nu visner Havens Roser,
og Væggens vilde Vin
den blusser imod Døden
i Farver af Rubin.

Saa stilt, saa stilt derude,
hvor Livet nys drog ind
med Vaarløv over Pande
og Fuglesang i Sind.

Ja, Dødens dybe Vemod,
en dæmpet, sorgmild Brus
igjennem Naaleskogen . . .
- det store Sørgehus.

Sorter etter dato Sorter etter poeng

Slå på automatisk oppdatering av kommentarer

Skriv noe positivt og fornuftig

Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.