Ruin

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

Der var engang et tempel,
som stod med hundred søiler,
og udenfor gik livet
for alle løste tøiler.

Den vilde sværm der nede
som jog i døgnets gader,
den eiet ingen glæde
for templets kolonnader.

Saa faldt i haarde dage
de niognitti ned.
Kun én stod rén tilbage
i aftenluftens fred.

Hvor klar var ei dens kneisning!
Hvor prægtigt den var løvet!
Ideen fik opreisning,
da massen laa i støvet!