Stormsvalen

av Henrik Ibsen

Stormsvalen ruger, hvor landet glipper; --
jeg har hørt det selv af en gammel skipper.

I skumkammens fråde vingerne dynker hun;
rullingen træder hun; aldrig synker hun.

Med havet hun daler; med havet hun stiger;
i havblik hun tier; mod storm hun skriger.

Det er en færd mellem flyven og svømmen,
som midt mellem himmel og afgrund drømmen.

For tung for luften, for let for bølgerne --;
digterfugl, digterfugl, -- der har vi følgerne!

Ja, og hvad værst er, -- i lærdes øjne
gælder det meste for skipperløgne.

Sorter etter dato Sorter etter poeng

Slå på automatisk oppdatering av kommentarer

Skriv noe positivt og fornuftig

Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.