Velkomstsang

(Studentermødet i Kristiania 1869.)

av Jonas Lie

Velkommen Nordens glade Skarer
med fyldte Seil og kranset Raa,
det Hav, hvorpaa din Ungdom farer,
er Tankens store, dybe blaa.
Som Prins den ind vor Seil-Led styrer
med Nordens Eventyr ombord,
og Hjerterne er unge Lyrer,
hvori vor Fremtids Drømme bor.

De lyse Snekker, som for Anker
nu vugger i vor norske Havn,
bær to Nationers Ungdomstanker
og stærke Længsler i sin Stavn;
de bærer Sang fra solblaa Sunde,
som blanke sig om Danmark snor,
og Susen fra de svenske Lunde,
hvor Nordens store Minder bor.

Velkommen vær, I danske Frænder,
som fo'r fra Eders Sommer hid,
at række os de samme Hænder,
som bar alene Nordens Strid!
Du Ungdomshær fra Karlers Rige,
hvis Helte lyste over Nord!
I hilses, mens iland I stige,
med Sang paa Eders Brødres Jord.

Ja, vær velkommen, Nordens Skarer,
vi hilser Jer med Sjælen fuld.
Den dyre Last, hvormed I farer,
det er Jer egen Ungdoms Guld;
det er den nye Nordens Sage,
som knopper sig i Eders Vaar;
det er de store Fremtidsdage,
som i de unge Hjerter slaar!