Visen om stolt Kunigunde

Jeg kan ingen store sange,
der lyder paa mange munde.
Jeg kan kun en liden vise --
visen om stolt Kunigunde.

       Ingen var der saa fager,
       men intet hoved saa stolt.
       Intet blik saa sørgmodigt,
       men intet saa fremmed og koldt.
       
       «Og alt for dig jeg vil bøie
       mit knæ, mit øie, mit mod.
       Og alt for dig jeg vil offre
       mit liv og mit hjerteblod.
       
       «I ydmyghed vil jeg kysse
       selv støvet under din sko.»
       Da saa hun forundret paa mig
       og neiede haanligt -- og lo.
       
       Saa klædte jeg mir i purpur
       og værget i kvide jeg drog.
       Men hvassere var dog de blikke,
       der pottende mod mig slog.
       
       Da brød jeg mit værge isønder,
       da segned mit stolte mod,
       da flænged jeg kappens purpur
       og hulkede for hendes fod.
       
Jeg kan ingen store sange,
der lyder paa mange munde.
Jeg kan kun en liden vise --
visen om stolt Kunigunde.

Poesien I. (1892-1893) Visen om stolt Kunigunde Morgensang Og atter ser jeg Andagt Lær mig, o skov Stilhed Dengang du gik I de forunderlige, blonde nætter Samtale Nocturne Vi tænkte sletikke paa nogenting

II Velsignet Der staar en sorg Serenade (Krag) Lys nat Naar du kommer Extase Døren blev lukket Det var en, som gik ifra mig Sange om natten 1. Feber 2. Al denne sorte himmel 3. O, Herre 4. Mørke 5. Farvel 6. Kain 7. Klokken to

8. Lampen 9. Uret 10. Søvnløs 11. Fiender er vi 12. Stævnemøde 13. Det var en drøm 14. Vision Angst Mod Gjensyn Den nye lykke Jeg tror ei dig Ingen fryd Du var større end de andre Byg dit liv -- Udfordring Den, som har set Først da

III Jeg seiler ikke længer Kirken To ungarske folkeviser Hav Der synger ingen fugle Anelse Uveirsaften Skaal De gode middages tid Finale 1. Hjemme igjen 2. Juninat 3. Resonans 4. Landskab

ebook, H. Aschehoug & Co.s Forlag, 1897: Vilhelm_Krag_-_Nye_Digte.pdf (PDF, 14 MB)