Borte

Der saat på en kvist en fugl og sang.
Saa fløi den sin vei, saa rapt som dne okm.
        Kvisten staar tom.
Mit hjerte, du er som den skjælvende kvist.
Hvorfor fløi hun? Hvorfor blev jeg saa fredløs og trist?
Mit hjerte, du er som den skjælvende kvist.
Borte er fuglen, mens vaarsolen blidest sken,
en trippende, klarøiet munter en.

Nu synger hun vel på et andet sted
om lykke og tro i al evighet.

Jeg staar her og glor paa en naken kvist.
Lykken, ak, den var en stakket frist!