Hans Øvergaard
NATIONALREPRÆSENTANT, KAPITAIN. (
17. MAI 1840.)
Var der ikke Vemod nok
i din Susen før,
Østerdalens Furustok?
Sorg i Flodens Sang, og Kummer
for din Bondes Dør?
Var der ikke nok tilforn
Tungsind, Skræk og Død,
Blaamyr, i dit Jægerhorn,
naar dets lange, hule Toner
frem af Skoven brød?
O, endskjøndt du freidigt klang,
som om i dit Bryst
Sejrens eget Hjerte sang,
jamred altid dog en Smerte
i din Jubels Lyst.
Men nu lyder ene Hiin,
uden Sejersrøst!
Myrd da, Horn, med dine Hviin
Skovens rædselsfulde Echo!
Bor dem i dets Bryst!
Thi det vilde være fælt,
fra den dybe Skov,
tusindmælet, gjenbesjelt,
Hornets Klagehyl at høre
for sin bedste Helt.
Ak, den mørke Furuhal
langsmed Glommens Strand,
dybe, gamle Østerdal
har sin egen høje Klage
for sin bedste Mand!
Gjennem hele Østerdal
lyder Klagen da.
Dybe Støn fra Skovens Hal
svare Hornets hule Jamren
overaltifra.
Med dit høje Drapa bland
dig, min Sørgesang!
Ak, et Vivat for hans Land
i hans Hjerte fanged Døden
før det fik sin Klang!
Harpe, Sorg af Hornet lær!
lær dens Røst det af!
Aldrig Musen mere nær
Himlen knæler, end paa denne
ædle Normands Grav.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer