Jægersang

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

Mel. Im Wald und auf der Heide.


Haloh! hvor Skoven runger!
Dens Echos klare Tunger
       : : forkynde Jægrens Lyst. : :
Hvor sund ham Luften smager!
Hvor raskt ham Blodet jager
       : : igjennem frie Bryst. : :
  : : Halih! Haloh! : :
       : : igjennem frie Bryst. : :

Hvor freidig han betræder
de gamle kjendte Steder!
       : : Her er han Helt og Drot. : :
De hule Klipperivter
besynge hans Bedrivter.
       : : Hver Gran dem kjender godt. : :
       o. s. v.

Fra Skovens Herskersæde
maa gamle Bamse træde.
       : : Det høre Jægren til. : :
Ja træffes vi, spandere
han Kaaben maa med mere.
       : : Den hører Jægren til. : :
       o. s. v.

Han skal ei lave Kager
i fattig Huusmands Ager,
       : : den gjerrige Tyran, : :
ei meer i Blaabærmyren
faae Sætergjenten styren
       : : og ræd som for en Mand. : :
       o. s. v.

Den Graa, som lusker slugen
med Halen under Bugen
       : : skal lade Haren gaae, : :
og Mikkel-Ræv ei længer
agere Fuglefænger.
       : : Den Kunst maae vi forstaae. : :
       o. s. v.

Men frem! lad Aasers Række
sig blaanende henstrække!
       : : De trætte ei vor Fod. : :
Om i det dunkle Øde
end Huldrers Harper løde
       : : det muntrer kun vort Mod. : :
       o. s. v.

Frem, Jæger, endnu længer!
I Skovens Indre trænger,
       : : hvor Kjernet -- mørkt og stilt : :
som glemte Piges Øje, --
nedsænkt blandt Graner høje,
       : : gjør Alt kun mere vildt! : :
       o. s. v.

Derind, hvor Hejren reder,
hvor brune Rugde breder
       : : sin Seng paa Moltemyr, : :
hvor tyst paa Grenens Luden
en Gaupe, rød om Snuden,
       : : belurer Skovens Dyr! : :
       o. s. v.

Hvor Skrig af Ormehøge
den Stilheds Skræk forøge,
       : : imens dernedenfor : :
sig frem med livlig Slyngen
en Slange gjennem Lyngen
       : : med opreist Hoved snoer. : :
       o. s. v.

Derind, hvor Alt er Vildhed
og Ensomhed og Stilhed
       : : og Højhed, o Natur! : :
Ja al din Ømhed under
en Granetop jo blunder
       : : i drømmende Tiur. : :

Hvor han forlibt erklærer
den Ild, som ham fortærer!
       : : Og vilde Duehan : :
sin ømme Elskovsklage
udtoner for sin Mage.
       : : Nu, Jæger, nu klem an! : :

Men, Jæger! nu hvad tænker
du paa, som Riflen sænker?

Enkelt Stemme


 : : Jeg tænker paa min Mø : :
Pokalen hid for Hende!
For Hendes Skyld de Tvende
       : : paa Qvisten ei skal døe! : :

Chor



 : : Halih! Haloh! : :
       : : For Hendes Skyld ei døe! : :




Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.