Morgen ved Neapelgolfen

Nu sløres stjernerne paa himlens buer,
nu dæmrer dagen
og aander som en drøm om lys paa luften.
Alt er saa lydt, saa hoitidsstemt og stille
og dog som om den bleke morgen vilde
paa første ildord bruse over verden . . .
En sværm av bittesmaa lyd, som vækkes,
et dryss av sol, en fugl, som søtt forskrækkes
og stemmer op i glansen av en nytændt
og herlig dag sin morgenfriske salme.
Og svaiende i dagens sol en palme,
en gylden palme mot det sølvblaa hav.