Når du vil på fjældesti.
(Af En glad gut).
Når du vil på fjældesti
og skal nisten snøre,
læg så ikke mere i,
end du let kan føre.
Drag ej med dig dalens tvang
i de grønne lider,
skyl den i en frejdig sang
ned ad fjældets sider.
Fugler hilse dig fra gren,
bygdesnakket viger,
luften bliver mere ren,
højere du stiger.
Fyld dit glade bryst og syng,
og små barneminner
nikke vil blandt busk og lyng
frem med røde kinner.
Stanser, lytter du engang,
vil du få at høre
ensomhedens store sang
bruse til dit øre.
Straks en fjældbæk risler kvikt,
straks en småsten ruller,
føres hid din glemte pligt
med en verdens bulder.
Bæv, men bed, du bange sjæl,
mellem dine minner!
gak så frem: den bedre del
du på toppen finner.
Der som før går Jesus Krist,
Elias og Moses:
ser du dem, skal ganske vist
farten evig roses.
av Bjørnstjerne Bjørnson.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer