Spaniolen vansmægtende
Skyerne fra Himlen).
Har du ei en Sky tilbage,
Gud, at drage for din Sol?
-- Daare! Daare! skal han tage
Loven bort, Han Selv befoel?
Hav og Bjerge
maae den sværge,
ja Han Selv paa Magtens Stol.
Uden Hjem, dog uden Klage,
døer jeg; thi mon Spanien
har ei tusind Mænd, som drage
uden Skræk min Vej igjen?
Seir for Alle,
om de falde,
frelser Een det kun ad den!
Bygger Ynglingen i Hjerne
Hjem for Frihedens Idee,
Mand, da skal den Borg du værne
som en Drage Feepalæ!
Gamle Hvide,
du skal stride,
gjøre Graven til Tropæ!
Trylleborgens Herskerinde
er jo, Aand, din Aandebrud.
Kjæmp, at hun sit Hjem kan finde
trygt paa Jorden som hos Gud!
Englefulde
Himle rulle
der for hendes Fødder ud.
Se, de Himle skal du dele,
om du hende Jorden bød!
Himlens Datter vil jo dvæle
som din Viv i Hyttens Skjød.
Kamp hun vejer
op med Sejer,
og med Salighed din Død.
Hun med Tro betaler Ahnen,
med Triumfens Jubl din Qval.
Hun din Gravhøj til Altanen
gjør for eders Bryllupshal.
Under denne
dig og hende
frelste Aander hylde skal.
Dog til arme Dødelige
beiler selv saa rig en Brud?
Sjel, du blues for at stige
fra din ringe Hytte ud,
for til Frihed
blive viet
i dens Himmerig af Gud.
Jord, Farvel! Farvel! Der flyder
i mit Suk ei Klagens Gift.
Thi, som Jorden, Himlen byder
baade Tanke og Bedrift.
Herrens Egne
kunde segne,
siger jo den hellig' Skrift.
Han nedsteg at frelse Jorden.
Jeg fra Himmelen, som Han,
gaaer til Helved paa en Torden
for at knuse dets Tyran.
Det jeg lukker,
og jeg slukker
med min Taare ud dets Brand.
ham med sine Vinger til han afkjølet vakner i igjen).
Jeg skal leve. Vel da! Jorden
nok af Helvedriger har.
Men der siges, at i Norden,
straaler Friheds Himmel klar.
Did jeg ile
uden Hvile!
siden Spanien til Forsvar!
av Henrik Wergeland.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer