Under Indseiling igien til Norge

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

av Claus Frimann

 1. Hilset vær du kjære Land,
 Vær velkommen til mit Øie;
 Den som Havet maatte pløie,
 Efter dig hvor længes han!
 Ved at see dig voxe, stige,
 Blaane, grønnes, bredes ud,
 Hvo vil ei med Glæde sige:
 Hidindtil saa hjalp os Gud.
 
 2. Kom og aabne snart dit Skjød!
 Lad din milde Sol os qvæge!
 Lad os høre Lammet bræge,
 Lad os see hvor blomsterstrød
 Engen smiler, Kilden springer,
 Lad os naae din grønne Skov,
 Høre der, hvor Fuglen synger
 Elskovs Sang og Herrens Lov.
 
 3. Stemmende vor Sang med dem
 Snoe vi der de lette Dandse,
 Bryde Green og hænge Krandse
 I vor Hat, og gaae igjen,
 Og vildfarende i Skyggen,
 søgende forladte Strand,
 Klavre gjennem Bjergeryggen
 Ned igjen til hviden Sand.

Almuens Sanger (1790)

  • Sange ved Haand-Arbeide (for Qvindekiønnet.)