Daniel Schjøtz.
Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk
Han på ingen stormagt vented
uden den, som er hos Gud.
Dengang han sig døden hented,
skikked han ej forud bud
ned til England og til Franken,
om han og fik lov at dø
mellem brødrene på banken
ved den dybe, danske sjø.
Første dåd af ungdom ildet,
første stærke, klare tro,
første mand, som svor ved gildet, -
første over dødens bro.
Han ej fatted, han i nøden
var den eneste, som kom,
og han kæmpede til døden
for vor æres helligdom.
Han for alle vore tusen
vilde gøre fyldest selv, -
sank så gennem vanvids brusen
ned i dødens stille elv.
Første sjæl, som turde håbe
frelse af sin hjælp mod vold,
første varme, fulde dråbe
af vort blod på Danmarks skjold.
av Bjørnstjerne Bjørnson.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer