I FORSTUEN

av Georg Brandes.

De glatte, dejlilge Lokker
flød som en Strøm, der ruller,
hvis Bølger tæt sig flokker,
om hendes Hals og Skuldrer.

Den bløde, blanke Silke
om hendes Legem sig svøbte,
lidet anende, hvilke
kendte Former den støbte.

Et kort Sekund hendes søde
Læber min Mund berørte.
Kysset, det lette, bløde
helt bort fra Jorden mig førte.

Et Blik fra det straalende Øje
Vant mig og bandt mig til hende.
Alt i Verden vil jeg døje,
onde Dage, Kummer og Møje,
ifald jeg din Lod kan bøje,
og din tunge Skæbne kan vende.

Sorter etter dato Sorter etter poeng

Slå på automatisk oppdatering av kommentarer

Skriv noe positivt og fornuftig

Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.