Kirkemusik
Ham Ære være, Herren Gud, hvis Naades Time slog,
da Christ i Smertens Aag
Langfredagsukket drog.
Haleluja!
Hans Godhed samler til en Gloria
de Svages Graad.
Hans Viisdom hører Sukkets Raad.
Han lod sin Almagts Ving slaae ud af en vemodig Qvindes Bøn,
og bære ned sin Søn,
at lære Jord fra Golgatha et himmelsk stort Halelujah!
Ham Ære være, Christ, som, da den gamle Verden gled
i Synd og Taarer ned,
fra Bethlems Palmely
frembar en ny
-- ja paa sin Arm en Verd af Kjærlighed.
Ak Armen brast!
Da Guddomsvingen slog han ud
om Jorden som et Foraarsgry, og bar sit Seierværk med Hast
op til sin Fader Gud.
Der om hans Throne bæres du af Jesus, frelste Jord, endnu.
Priis Helligaanden være, Den, som, straalende fra Gud
i Sjelerækker ud,
i Høiserafens Skin
af Jubelsmiil,
i muldne Adamshjerte slører ind
sit Guddomsvil!
Ja Den, som allerherligst har
i Friheds, Sandheds, Kjærligheds trefoldige Aand-eenhed klar
sig aabenbart i Christ!
Straal i dit Tempel, Helligaand: i Englens som i Adams Bryst!
av Henrik Wergeland.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer