Kuba
Der kom ifra Havanna
en Dag til Madrid Bud
om at Maceos Fane
igjen var foldet ud,
at Kravet var som forhen
det ene: Republik!
Da fyldtes spanske Havne
af Tropper og Musik.
Og Krydsere og Dampere
de ilsomt vester gled,
mens Folket under Jubel saa
Soldaterne afsted
til Kamp mod Frihedsørnen,
som atter Livet vôg
med Banneret i Kloen,
mens den med Vingen slog.
De hærjer, og de strider
dernede end idag
for Bøddelregimente
i Ly af rødgult Flag,
de gaar mod Øens Sønner
paa gammel spansk Manér,
men «Banderne» og «gule Jack»
de kræver fler og fler.
De spanske Sønner finder
en Grav i Kubas Jord,
og langt derhjemme sidder
i Sorg saa mangen Mor,
som misted sit i Kampen
mod dem, som uforsagt
med Rifler og Machetos
gaar for sin Frihed Vagt.
Som venter, Stjernebanneret
vil vifte der en Dag
til Tegn paa nye Tider
for Kuba og dets Sag,
til Hæder for dets Høvding,
Maceo, for en Mand,
som kjæmped til det sidste
bag Fanen for sit Land.
97-
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer