Gift

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

Levner ei Sten tilbage paa Sten,
hærjer i Hytte og Hus,
knuser de lyseste, ømmeste Haab,
gir dem sin rædsomme Skuffelsens Daab
og styrter dem koldt i Grus.

Ægger Sansernes Rovdyrlyst,
skiller Bror ifra Bror,
river Hyggen af Hjemmet ud
- Kamp for et Helved mod Lyset og Gud -
haaner en knælende Mor.

Suger Kraft af vor unge Slægt,
gulner det friske Skud,
haabefuld Ungdom driver som Vrag
hjælpeløs om under Glædens Flag,
førte i Malstrømmen ud.

Vaagne Vagt for en lysere Tid,
for Sol i de mørke Hjem,
Maalet er fjernt, men hver eneste Sag,
som var stor, fordred Kamp,
se, det dæmrer af Dag,
kjækt under Fanerne frem!



Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.