Trysil-Knud
I.
Ved østerdalske skiløberkor
der hørtes engang saa stort et ord
om Trysil-Knud, som stod paa ski
i Bratbergkampen og Glommelid.
Ved præmieløb og ved exercis,
da var det Knud, som vandt første pris;
han gik i spidsen, hvorhelst det gjaldt,
og sto, hvor ellers den bedste faldt.
Den svære bakke, man saa sig ud,
var dog for liden for Trysil-Knud;
han midt i bakken fik gjort et hop;
derunder stilledes tolv mand op.
Og Knud fløi over, mens hurra lød,
idet han muntert en salve skjød.
Det var et sprang, som var værd et ord
selv inden dette skiløberkor.
Og vidt og bredt man hans ry fornam;
det blev en hæder at ligne ham.
Og skal en skiløber merkes ud,
man endnu kalder ham "gud som Knud".
II.
Hr. Ole Kynsberg en traver holdt;
af den var han ikke lidet stolt.
Tolv mil til byen paa samme dag,
med den for slæden, var ingen sag.
En saadan tur har hr. Ole for,
og hest og slæde for døren staar.
Da kommer Knud paa sine ski
og letter paa huen og vil forbi.
Men Ole hilser: "Goddag, min ven!
Saa tidlig ude! hvor skal du hen?"
"Til byen agter jeg mig til kveld."
"Saa?" siger Ole, "det gjør jeg selv."
"Kan du mig følge til Minnesund,
da skal du eie din gaard og grund;
og kan du følge mig rat til by,
jeg bygger tilmed din vaaning ny."
Han drog af gaarde; han drog i mag
som den, der sikker er i sin sag.
Hvor Knud blev af, man bemerked ei;
han havde stedse sin egen vei.
Da Ole stansed ved Minne-sund,
"Knud var just reist for en liden stund."
Da Ole drog over Akers-elv,
da mødte Trysil-Knud ham selv.
"Velkommen efter!" han mølte tørt.
"Du har ret ganske forsvarlig kjørt.
Jeg er nu, ser du, paa veien hjem.
Jeg skal vel bringe din hilsen frem?"
Saa ordet gik om Trysil-Knud.
Han tog ei gaarden, men reiste ud.
Man tror han beiled og afslag fik;
og ingen vidste, hvorhen han gik. -
III.
Paa Bergensleden, ei langt fra strand
der er en gaard, heder Vigeland.
Der var forsamlet et muntert lag
til brudegilde en vinterdag.
Men saa en fisker at staa mod strand
og tage veien mod Vigeland,
og lagets ungdom paafærde var
at holde fiskeren godt for nar.
"Kom her, du stril! skal du faa se
en farkost, gjort til seilas i sne!"
Det var det kløgtigt drilleri,
idet man viste ham et par ski.
"Aa nei, det skulde dog være rart
at prøve engang en saadan fart!
Mon en af eder mig vise vil,
hvordan seilasen i sne gaar til?"
Og man forklared ham: "Stil dig saa,
og lad det ret ned ad bakken gaa!
Men først tag farkosten med dig op
paa hin den høieste, runde top."
Og strilen rolig tog stav og ski
og vandred op ad den bratte li.
Det var en marsch, som var ganske drøi;
thi lien var baade brat og høi.
Han gik med skierne under arm.
Men saa, at marschen ham gjorde varm;
thi snart han lettede huen af,
lod den tilbage paa sin stav.
Saa steg han videre lige op;
det var en svare ihærlig krop!
Dog kosted nok det hans varme sved;
thi nu han kastede trøien med.
Og opad, opad foruden rast;
han høiden vandt med utrolig hast.
Nu kasted vesten han og tilsidst
og hængte den paa en furukvist.
Men endnu høiere op han gik,
og han blev liden for alles blik.
Tilsidst man saa, han var kommen op;
han kunde øines paa nutens top.
Og alle mente, det var en spas
at see paa strilens sneseilas.
"Han faldt nok snart, - o gdet var vel;
thi ellers slog han sig plat ihjel."
Se, nu han kommer, og det med fart!
Han faldt dog ikke saa ganske snart.
Vel tidt han skjultes bag sneens sky,
men straks skjød frem som en pil paany.
Og just som farten var allerbedst,
han tog af kvisten igjen sin vest
og trak den paa, som sig hør og bør.
Han havde prøvet seilasen før.
Og da han kom, hvor trøien laa,
han tog den op og trak den paa.
Og farten øgtes; det gik som lyn
for de forbausede karles syn.
Saa tog han staven og huen svang
og hilste selskabet nok engang,
og styred lige mod baaden ned
og skjød fra land og drog afsted.
Man stod og stirred; man vide vil,
at det gik ikke saa rigtig til.
Og nogle mente, han var et trold,
og kasted efter ham ild og staal.
Saa fandt i sporet man noget sort;
det blev forsigtig til bytte gjort.
Og det var troldets halseklud;
paa den stod indsyet "Trysil-Knud".
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer
Anonym feiging (3394d60c8f)
Permanent lenke |