Slædefart
En aften i den glade jul
vi skulde ud at kjøre.
Paa himlen seiled som et hjul
den blanke maane, stor og gul,
der var saa deiligt føre.
Mens bedstemor blev pakket ind
fra foden op til haanden,
strøg kulden frit min røde kind,
og ret det frydede mit sind
at se min egen aanden.
Nu kaldte far, og rask jeg svang
mig baglængs op i dumpen. -
Hvor Blakken dansed, da i gang
den maatte gaa, mens bjelden klang,
til vi var over sumpen!
Men nu det lystigt strøg afsted,
saa fort som Blakken vilde.
Og langs den vide flade gled
vor sorte skygge op og ned; -
den vilde med til glide.
I maanens underlige glans,
mens vinden peb om øret,
de var, som gjærdets stør fik sans
og hopped os i luftig dans
forbi, at prøve føret.
Men da vi kom af gaden ned,
vi holdt ved husmandsstuen.
Af piben hvirvled tyk og bred
sig røgen op, og duftig gled
den bort i maaneluen.
De andre slæder kom nu til
langs fannerne ved laaven.
Saa bøied vi med munter il
til trende dombjeldkranses spil
fra sletten ind i skoven.
Der stod de lange furutrær
lig søiler smukt i rader.
Sin grønne krans de strakte hver
mod aftenhimlens straaleskjær -
et hvælv paa kolonnader.
Men da vi kom lidt længer ind,
og tæt og sort blev skoven,
gav maanen kun et sparsomt skin;
men fantasien i mit sind
blev mer og mer forvoven.
Og hver en busk fik liv og stand,
idet vi fór forbi den.
Til skjegget berserk blev en gran;
den ranke fyr var riddersmand;
hans svend stod tro ved siden.
I skyggen dybt en dødning stod,
stiv i det hvide klæde.
Han udgjød sine brødres blod,
og derfor maa den muldne fod
igjen af graven træde.
Se, ludende bag stubben gaar
en heks med stav og hætte.
Ho ho! dit væsen jeg forstaar:
Just saadan rokker, naar hun spaar,
paa hodet gamle Mette.
Og flygtigt som vort raske trav
svandt alt bag skovens fletning.
Ved bjeldens muntre klang begrav
sig ridder, dødning, heks med stav
paa flugt i modsat retning.
Men da vi kom af skoven ud
i maanens lyse lue,
da saa de blanke stjerner ud,
som skalv enhver af fryd - min Gud,
det var et deiligt skue!
Alt sprang med liv, og hjertet sprang
omkap med hele vrimlen!
Og paa den klare bjeldeklang
det let og freidig op sig svang
til stjernerne paa himlen.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer