Ved Havet (Nyere Digte)

Ved det mægtige Hav, hvor Kyſten er ſteil
er Verden lukt ude, der ſeer du i Speil

            dit Tankeliv.

Af Havet kan ſtige
et Længſelens Rige
ved Aandens tryllende Bliv.

Mens Bølgerne glide og nynne dertil,
kan du vugges og bæres ſaa langt du vil

            i Tankens Baad.

Ja, langt fra de trange
Døgntummelens Gange,
med al deres Latter og Graad.

De Syner, der ſtige af Vandenes Skjød,
ſkal farves og aande i Morgenens Glød

            og mildere Luft.

Ja, Fjelde og Taarne,
af Bølgerne baarne,
ſkal ſvøbes i Roſernes Duft.

Langt ude, hvor Palmerne møde dit Blik,
der voxer en Drue med lindrende Drik

            for al din Kval.

O, bring den tilbage,
naar hjem du maa drage
til Savnets lukkede Dal!